Foreningsliv rykker ind i klasseværelset

De senerste tre uger har FDF Roskilde været med til at afholde et arrangement
på Hedegårdenes Skole for fjerde årgang, som et led i Roskilde Kommunes breddeidrætsprojekt.
FDF Roskilde var med til at lære eleverne, hvad det vil sige at være FDF’er. Eleverne fik lov til at prøve et stjerneløb med ni forskellige poster, der handlede om samarbejde.
Her fik eleverne lov til at prøve Unblock me, som kendes fra deres telefoner, løse koder og meget mere.
Breddeidrætsprojektet går ud på, at skoleelever bliver sat i bevægelse ved at foreningslivet rykker ind i klasselokalerne. Foreningerne er med til at sikre en aktiv og varieret skole for
eleverne.
Det er andet år, FDF Roskilde er med til at skabe aktiviteter på Hedegårdenes Skole.

Unblock me er et spil, der sagtens kan overføres fra mobiltelefonen til mælkekasserne i skolegården.

Dagbladet Roskilde, 2. oktober 2015