Traditionsrig juleweekend i Harbo med hyggelige oplevelser

I weekenden tog FDF Roskilde traditionen tro på juleweekend, og i år gik turen til Harbo ved Gørløse.

Lejren startede fredag aften for piltene og de ældre, som ankom til lejren for at lave hjemmelavede pizzaer og hygge sig med brætspil. Lørdag formiddag dukkede de yngste deltagere op, og efter en kort velkomst blev de ældre sat i gang med at løse opgaver, mens de yngste snittede og lavede små sysler. Om eftermiddagen lavede de store decemberaktiviteter med nye juleopgaver hvert femte minut, imens de små hyggede sig med kreative værksteder og spist masser af æbleskiver.

Som altid sluttede lørdagen af med en stor julemiddag, hvor der blev serveret flæskesteg og risalamande, efterfulgt af den festlige pakkeleg. Søndag formiddag blev der leget udendørs, inden alle vendte hjem igen. Det blev endnu en dejlig juleweekend fyldt med gode oplevelser og masser af fællesskab!

FAKTA OM FDF

FDF – Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med mere end 25.000 medlemmer i 350 lokale kredse fordelt over hele landet. FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem relationer, leg, tro og samfundsengagement.