Bliv en del af kredsens forældrehjælperpatrulje blandt kredsens forældre. Formålet er at give forældre mulighed for at give en hånd med om tirsdagen, når vi holder møder for vores medlemmer, og når kredsens ledere har behov for ekstra hjælp.
Hvad kan man forvente?
Som forældrehjælper kan man blive bedt om forskellige mindre opgaver. Det kan eksempelvis være:
For alle opgaver vil vi spørge på forhånd, om man har mulighed for at hjælpe den pågældende tirsdag. Det kan enten ske direkte eller via vores SMS-system, hvor vi spørger ud, hvem der har mulighed for at hjælpe.
Hvad kræver det?
For at være en del af forældrehjælperpatruljen skal man oprettes i kredsens medlemssystem, hvor vi håndterer medlems- og forældreoplysninger.
Vi har blandt andet brug for at kende din fødselsdato, da vi via systemet skal indhente en børneattest hos politiet. Dette er et krav, når voksne har aktiviteter sammen med børn og unge i FDF.
Systemet vil sende en forespørgsel pr. mail, hvor du skal oplyse de sidste fire cifre i dit CPR-nummer. Oplysningen håndteres via systemet og bruges udelukkende i forbindelse med indhentning af børneattesten.
Herudover skal vi bruge din e-mailadresse og dit mobilnummer. Forhåbentlig har vi allerede disse oplysninger i forbindelse med indmeldelsen af dit barn i kredsen.
Har du lyst til at hjælpe?
Hvis du har lyst til at blive en del af forældrehjælperpatruljen, skal du blot skrive til kredsledelse@fdfroskilde.dk og oplyse, at du gerne vil være med.
Du siger kun ja til at stå på vores kontaktliste – det vigtigste er, at du har tid og lyst til at give en hånd med, når du har mulighed for det.