FDF’ere på jordomrejse

I denne uge var FDF Roskilde på sommerlejr på ”Strandlyst” v/Ugerløse.
Temaet for årets sommerlejr er ”jordomrejse”, hvor de 32 deltagere besøger forskellige lande i verden. Aktiviteter og mad er inspireret af de enkelte lande, der besøges. Tirsdag var deltagerne på besøg i Syrien og lavede deres egen mad over bål – fladbrød med kødsauce.

”Det fedeste ved at være på sommerlejr er hyggen med hinanden, de sjove aktiviteter og at være tosset på den gode måde”, siger Ida Eggebrecht, der er en af de unge ledere på sommerlejren.

FDF Roskilde har til huse på Vindingevej 31, hvor man mødes hver tirsdag aften.