Der produceres bolcher med Caroline…

FDF Roskilde har været så heldig at DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) endnu engang har støttet kredsen med midler fra Lokalforeningspuljen. Denne gang er vi blevet tildelt midler til opgradering af kredsens “kreakasse”, hvor der blandt andet er indkøbt nye forklæder, kartonreole og nye el-kogeplader.

En af de første ting som kredsen har gjort efter opgraderingen af “kreakassen”, var at invitere Caroline Fischer Rigelsen fra Den Store Bagedyst til at hjælpe med at lave bolcher sammen med kredsens Pilte, dette var en stor success og Piltene lærte at lave borcher. Fra kreakassen blev der benyttede de nye el-kogeplader og sakse således at deltagerne selv kunne være med til at blande ingredienserne til bolchemassen.

Ved opgradering af kredsens “kreakasse” er dette med til at understøtte kredsens ønske om at FDF Roskilde fremover kan give medlemmerne bedre rammer til aktiviteter der handler om at mødes om noget andet end de almindelige udendørs friluftsaktiviteter.

Materialerne til kredsens kreakasse er taget i brug, hvorved dette har givet nye mulighed og været til stor glæde hos kredsens medlemmer.

Der skal lyde en stor tak DUFs Lokalforeningspulje, der har givet nye muligheder for kredsen.