Nyhedsbrev
Kære læser

November er over os, og det betyder, at vi er klar med en spritny udgave af vores månedlige nyhedsbrev. Inden vi dykker ned i ugeprogrammet med videre, vil vi gerne begynde med at udtrykke en stor tak til vores Seniorvæbnere og Seniorer. I forbindelse med Halloween skabte de en fantastisk hyggebane i Jakobskirkens kælder. Det var en imponerende indsats, og det var helt fantastisk at se, hvor mange af jer Puslinge, Tumlinge, Pilte og Væbnere der fandt vej forbi og deltog i dette uhyggelige arrangement.

FDF Landslotteri
FDF Landslotteriet er nu afsluttet, og vi takker alle, der har støttet op om dette. Vi vil gerne minde jer om, at afregning for solgte lodder skal ske senest tirsdag den 7. november. Du kan finde yderligere oplysninger om afregning længere nede i dette nyhedsbrev.

Tilmelding til Juleweekend
Julen nærmer sig med hastige skridt, og vi har en fantastisk juleweekend planlagt til slutningen af måneden. Sørg for at tilmelde dig til denne hyggelige weekendtur, hvor der vil være masser af sjove aktiviteter og julesjov. Tilmeldingsdetaljer findes i dette nyhedsbrev.

Juletræssalg og Vagtplan
Som altid vil vi igen i år sælge juletræer som en del af vores juletraditioner. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at deltage og støtte op om denne årlige begivenhed. Du kan finde detaljer om juletræssalget længere nede i nyhedsbrevet, og vi opfordrer dig til at skrive dig på vagtplanen, så vi sammen kan gøre dette års juletræssalg til en succes.

De bedste FDF-hilsener,
Lederne i FDF Roskilde
Støt FDF Landslotteri 2023 – Vi har brug for jeres hjælp

FDF Landslotteri Afsluttet – Afregning

FDF Landslotteri er nu afsluttet, og det er tid til at afregne for solgte lodder. Husk at aflevere ikke solgte lodder senest tirsdag den 7. november, samt afregne. Herefter vil vi gøre op, hvilke af præmierne der venter på dig. Tak for din støtte og engagement!

Læs mere...
Jul i Syvstjernen: Hyggelig juleweekend for alle!

Jul i Syvstjernen: Hyggelig juleweekend for alle!

Er du klar til en weekend fyldt med julesjov, hygge og fællesskab? Så tøv ikke med at deltage i vores spændende juleweekendarrangement på Syvstjernen! Vi har planlagt en række aktiviteter, herunder julehygge, bål, ture i område, leg og ikke mindst en lækker julemiddag med pakkeleg.
Tilmeldingsfrist senest tirsdag den 7. november.

Læs mere og tilmeld dig her...
Hjælp os med at sprede juleglæde - Sælg juletræer med os

Hjælp os med at sprede juleglæde - Sælg juletræer med os

Er du klar til at sprede juleglæde? Bliv en del af vores Juletræssalgsteam!

Igen i år sælger FDF Roskilde juletræer, og vi har brug for hjælp fra forældre, medlemmer og venner af vores kreds. Læs videre for at finde ud af, hvordan du kan deltage og gøre en forskel.

Hvor og hvornår kan du hjælpe FDF Roskilde med at sælge juletræer?

Kredsens juletræssalg finder sted på følgende datoer i 2023 fra vores kredshus:

Weekendåbent den 2. og 3. december kl. 11 - 16 (mød op kl. 10.50)
Weekendåbent den 9. og 10. december kl. 11 - 16 (mød op kl. 10.50)
Weekendåbent den 16. og 17. december kl. 11 - 16 (mød op kl. 10.50)
Hverdag fra den 18. til 22. december kl. 16 - 18 (mød op kl. 15.50)
Lillejuleaften: den 23. december kl. 12 - 15 (mød op kl. 11.50)

Ekstra hjælp:

Torsdag, den 30. november, har vi behov for assistance til at modtage og placere juletræerne, således at vores salgssted er klar til den 2. december. Desuden, lillejuleaften, har vi brug for ekstra hjælpende hænder til at hjælpe med nedpakning, oprydning, og demontering af udstyr som raftestativer.

Sådan tilmelder du dig vagtplanen:

Vi har brug for din hjælp for at sikre, at vores juletræssalg bliver en succes. For at tilmelde dig vagtplanen, send en mail til jul@fdfroskilde.dk. Dine vagttider vil blive opdateret på vores hjemmeside vagtplanen på fdfroskilde.dk/vagtplan. Her kan du også se, hvor der mangler mandskab.

Bemærk: Ved "åbne vagter" møder man ind 10 minutter før og gør sig klar til at sælge og ved vagtskifte møder næste hold ind 10 minutter før.

Alderskrav for at deltage i julesalget:

Du skal være mindst 18 år for at kunne stå alene og sælge juletræer. Vi anbefaler mindst to voksne på vagt ad gangen. Børn og unge er selvfølgelig velkomne til at deltage sammen med deres forældre, bedsteforældre eller andre voksne.

Børn og unge op til og med væbnere skal ikke skrive sig vagtplanen, men deltager blot på salgsstedet (se næste punkt). Alle Seniorvæbnere og Seniorer er parret op på vagtplanen to og to. Hvis I bytter vagter, bedes I meddele os det på jul@fdfroskilde.dk, så vagtplanen kan opdateres. På vagter med seniorvæbnere og seniorer er der kun brug for én ekstra voksen.

Må børn deltage?

Selvfølgelig! Det vil være en fantastisk reklame, hvis børnene deltager (gerne iført FDF-skjorter), så køberne kan se, at de støtter et godt formål. Måske kan I endda vække interesse hos købernes børn for at starte i FDF.

Hvor foregår julesalget?

Juletræerne sælges fra vores kredshus på Vindingevej 31.

Sådan pakker du et juletræ ind:

Vi har en "net-maskine," hvor juletræet blot skal trækkes igennem.

Sætter vi foden på juletræerne?

Ja, det gør vi, hvis kunden ønsker det. Dog skal kunden betale ekstra for foden.

Hvordan kan kunderne betale?

Vi accepterer kontanter og MobilePay. Desværre accepterer vi ikke Dankort, da det er forbundet med høje omkostninger. Det er enkelt at modtage MobilePay-betaling, og der vil være vejledning på stedet om, hvordan man sikrer betaling via MobilePay. Vi har også en pengekasse til at håndtere kontanter.

Køb et sælgerjuletræ:

Som tak for din hjælp har du mulighed for at købe et juletræ med 25% eller 50% rabat, hvis din familie arbejder hhv. 2/2,5 eller 5 timer med at sælge juletræer.

Brug for yderligere instruktioner?

Du vil naturligvis modtage yderligere instruktioner inden du skal sælge juletræer, og du er altid velkommen til at kontakte de ansvarlige for salget.

Hvad får FDF Roskilde ud af din indsats?

Vi tjener penge på juletræssalget, og disse penge bruges til aktiviteter for vores medlemmer samt til at holde omkostningerne nede for lejrture og vedligeholdelse af vores kredshus på Vindingevej. Desuden ønsker vi at reklamere for vores arbejde med børn og unge i Roskilde, og måske endda tiltrække nye medlemmer.

Vi ser frem til nogle dejlige og spændende timer med juletræssalg! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte de ansvarlige for salget.

Venlig hilsen,
Bestyrelsen

Salgsansvarlige:
Maria, 2364 6146
Jimmi, 2992 0452

Læs mere...
- Puslinge og Tumlinge
7. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Bamsemøde: Vi skal lave vores egne bamse, som vi kan have med som trøste bamse på juleweekenden.

Husk afregning af Landslotteri.
14. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Bamsemøde: Vi laver vores bamse færdige
18. - 19. nov. - Juleweekend

Juleweekend, se indbydelse ovenfor og husk at tilmeld dig. Senest tirsdag den 7. nov.
21. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Vi laver julehemmeligheder.
28. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

I aften skal vi gå rundt i nabolaget og lægge flyers i postkasserne for at promovere vores juletræssalg.

Har du spurgt dine forældre, om de har skrevet sig vagtplanen sammen med dig?
FDF hilsner
Emma, Jeppe og Maiken
- Pilte og Væbnere
7. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Bålmøde: I aften skal vi øve os i at blive bedre til at tænde bål og repetere, hvordan vi håndterer økse og meget mere.

Husk afregning af Landslotteri.
14. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Førstehjælp: Vi skal øve os i førstehjælp, kan være vi kan få et mærke til skjorten.
17/18. - 19. nov. - Juleweekend

Juleweekend, se indbydelse ovenfor og husk at tilmeld dig. Senest tirsdag den 7. nov.
21. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

Førstehjælp: Vi forsætter med førstehjælp.
28. nov. (tirsdag) mødes 17.00 - 18.30

I aften skal vi gå rundt i nabolaget og lægge flyers i postkasserne for at promovere vores juletræssalg.

Har du spurgt dine forældre, om de har skrevet sig vagtplanen sammen med dig?
FDF hilsner
Christian, Frederik, Jimmi og Rie
- Seniorvæbnere og Senior
7. nov. (tirsdag) mødes 18.45 - 20.45

Frederik stå for mødet, hvad mon han har fundet på?

Husk afregning af Landslotteri.
14. nov. (tirsdag) mødes 18.45 - 20.45

How to bål in the kold.
17. - 19. nov. - Juleweekend

Juleweekend, se indbydelse ovenfor og husk at tilmeld dig. Senest tirsdag den 7. nov.
21. nov. (tirsdag) mødes 18.45 - 20.45

I aften bager vi julekager.
28. okt. (tirsdag), tidspunkt ikke besluttede endnu.

I aften skal vi sætte raftestativ op til årets juletræssalg.
FDF hilsner
Elias, Samuel, Hans Ole og Jacob
email website instagram facebook 
Hvidt vandmærke (1)