Nyhedsbrev
Kære læser

På tirsdag den 31. oktober er I velkomne til at fejre Halloween i Jakobskirken. Kirkedøren vil stå på klem fra kl. 17 til 20, og der vil være åbent hus med forskellige grader af uhygge.

FDF og KFUM-Spejdere har i samarbejde med kirkens personale dekoreret kælder og kirkerum for at skabe både hygge og uhygge. Alle udklædte FDFere, spejdere og børn i skolealderen, der alligevel er ude og truer med ballade for at få lidt slik, er velkomne til at kigge forbi. Man kan – hvis man tør – tage med på uhyggeløb og få et godt gys i kælderen, nyde bålhyggen med en slurk heksebryg og riste skumfiduser. Alternativt kan man vælge at slappe af i kirkerummet, hvor man også kan få en lille ”treat”.

Arrangementet er gratis, og voksne er selvfølgelig velkomne i følgeskab med børnene. FDF's ugentlige møde er aflyst, men vi håber, at når I er ude og rasle i nabolaget, vil I tage et smut forbi Jakobskirken. Ledere og Senior-medlemmer fra Kredsen vil være til stede hele aftenen og klar til at byde jer velkommen. Måske har Seniorerne også nogle spændende overraskelser i kælderen?

Klokken 19.30 vil de ældste FDF-medlemmer, frivillige og sognepræsten afslutte aftenen med en uhyggelig hyggelig afslutning i kirken oplyst af stearinlys. Alle er velkomne til at deltage, og det lover vi, det ikke er farligt!

Seniorvæbnere og Senior mødes i Jakobskirken fra kl. 16, husk de ting der er aftalt i skal medbringe. Vi søger for aftensmad.
De bedste FDF-hilsener,
Lederne i FDF Roskilde
Støt FDF Landslotteri 2023 – Vi har brug for jeres hjælp

FDF Landslotteri 2023 slutter søndag

FDFs landslotteri er ved at være slut. I kan tage afregning med over i kirken hvor Christian tager i mod ellers sidste afregning af lodder skal ske tirsdag den 7 november.

Læs mere...
Jul i Syvstjernen: Hyggelig juleweekend for alle!

Jul i Syvstjernen: Hyggelig juleweekend for alle!

TILMEDLIGNEN ER ÅBEN: Er du klar til en weekend fyldt med julesjov, hygge og fællesskab? Så tøv ikke med at deltage i vores spændende juleweekendarrangement på Syvstjernen! Vi har planlagt en række aktiviteter, herunder julehygge, bål, ture i område, leg og ikke mindst en lækker julemiddag med pakkeleg.
Tilmeldingsfrist senest tirsdag den 7. november.

Læs mere og tilmeld dig her...
email website instagram facebook 
Hvidt vandmærke (1)