27 sep Hverdagslejr
Kom og vær med til hverdagslejr for Seniorvæbnere og Seniorer, hvor vi i en uge forvandler kredshuset til et kollektiv. Det hele foregår i kredshuset fra tirsdag den 10. november til lørdag den 14. november 2026.
Tilmeldingsfrist senest mandag den 2. november. Prisen for at deltage er 550 kr.
I kan komme i løbet af tirsdagen, når I har fri fra skole, dog senest kl. 18.30, hvor vi spiser sammen og derefter holder et almindeligt tirsdagsmøde.
Hvad er Hverdagslejr enlig?
Hverdagslejr er et koncept, hvor vi kommer hinanden lidt mere ved. Vi er sammen om at få hverdagen til at hænge sammen, lave mad, handle, lave lektier osv. Vi kommer til at hygge os maks.
Hvad så med skole, lektier m.m.?
På hverdage står vi ledere op sammen med jer, spiser morgenmad sammen og sender jer trygt af sted i skole. Efter skole er der afsat tid til lektier, hvor vi ledere står klar til at hjælpe. På tirsdagsmødet inden lejren laver vi sammen en ugeplan og får de praktiske detaljer på plads.
Husk hyggen!
Vi kommer til at hygge os sammen og har planlagt sjove aktiviteter. Derfor vil vi gerne opfordre jer alle til at tage direkte ”hjem” efter skole. Har man andre fritidsaktiviteter eller arbejde, er der selvfølgelig også tid til det. Har man et sjovt spil eller anden underholdning, som man vil have med, er man velkommen til at medbringe det.
Vi skal tage et guldmærke! (OMG, sejt)
Fredag bliver en særlig dag. Vi afslutter hverdagslejren med et GULDMÆRKE. Det tager omkring 24 timer at tage mærket. Vi sover i shelterne denne nat, da vi ikke skal op i skole 🙂
Lejren slutter lørdag omkring kl. 17, dog afhænger det præcise tidspunkt af, hvornår vi er færdige med at tage guldmærket.
Vi sover indenfor de dage, hvor vi skal i skole, men fredag sover vi i shelterne. Så husk følgende ting til weekenden:
- FDF-skjorten
- Sovepose/dyne, hovedpude og liggeunderlag/madras
- Bamse (dette er et krav)
- Toiletsager
- Tøj til ugen
- Nattøj/hyggetøj
- Håndklæde
- Skoleting og skoletaske
- Underholdning
- Sygesikringskort
- Evt. medicin
- Regntøj
- Medbring din yndlingskage
Ekstra udstyr kun til fredag/guldmærket:
- Sovepose og liggeunderlag
- Varmt tøj til at sove i, fx uldundertøj (det er vigtigt, at der pakkes et helt rent sæt tøj, som der soves i)
- Varmt tøj til om aftenen
- Gode sko (til en hel dag udenfor)
- Lommelygte
Vi ledere går selv i skole og på arbejde i løbet af ugen. Så vidt muligt vil der altid være en voksen i huset i løbet af dagen og altid senest fra kl. 16.
Vi glæder os til en kanon uge med jer.
Hilsen
Anne, Ida, Marc og Robert.