FDF Landslotteri 2026 – vi har brug for jeres hjælp

Igen i år sælger kredsen lodsedler i FDF’s Landslotteri, og vi har brug for jeres hjælp. Lotteriet er en måde at støtte FDF’s aktiviteter på, samtidig med at man kan vinde præmier. På bagsiden af lodsedlerne kan I se gevinsterne, der er tilknyttet skrabelodderne. Hver lodseddel koster 25 kr., og køberne kan med det samme se, om de har vundet.

Størstedelen af indtægten går til vores kreds (sidste år ca. 80 %). Pengene bruges til weekendture og aktiviteter. Resten går til landsforbundet og administrationen af lotteriet.

Kredsens salgsperiode er fra 20. april til 9. juni 2026. Den officielle salgsperiode fra landsforbundet er frem til 18. oktober.

Vi har brug for jer

Vi forventer, at alle medlemmer under 18 år (som ikke er assistenter) sælger mindst 10 lodsedler – gerne flere. Det er også en god måde for børnene at lære om ansvar. Det er op til jer, som forældre om jeres barn skal sælge. Hvis I ikke får solgt lodderne, beder vi om, at de returneres hurtigt, så andre kan sælge dem.

Sådan kan I støtte
  • Lad jeres barn sælge lodsedler til familie, venner og naboer
  • Gå en tur i nabolaget og bank på døre
  • Sælg ved supermarkeder eller andre steder (Det er god stil at spørge om tilladelse, især hvis det er på steder som Ros Torv eller foran butikker)
  • Del gerne på sociale medier, at jeres barn sælger lodsedler. Lav for eksempel en kort video, hvor barnet skraber solgte lodsedler, eller fortæl at I kan lægge lodsedlerne i postkassen hos købere i nærheden af jer.
Gevinster og belønning

For hver solgt lodseddel optjener man ét point, som kan bruges til at vælge en præmie fra en liste med 20 varer (dog minimum 10 solgte lodder), se nedenfor. Den, der sælger flest lodder i kredsen, får et gavekort på 150 kr. til Eventyrsport og titlen “årets supersælger”.

Følg med i salget

I kredshuset kan I følge med i konkurrencen på infoskærmen. Her vises en oversigt over hvem der har solgt flest, samt hvorledes salget er i de enkelte klasser. Tallene opdateres løbende manuelt.

Når børnene sælger

Når jeres børn går ud for at sælge lodsedler, skal de have deres forbundsskjorte på, så alle kan se, hvem de repræsenterer. De kan fx sige: “Hej, jeg kommer fra FDF Roskilde. Vil du købe en lodseddel? De koster 25 kr.”

Betaling og registrering

Som noget nyt i år har alle medlemmer fået en personlig QR-kode til MobilePay.

  • QR-koden sidder på bagsiden af lodsedlerne (gult klistermærke)
  • Der udleveres også en keyhanger med et lille-skilt med samme QR-kode

Når QR-koden bruges via MobilePay, går betalingen direkte til kredsen. I skal derfor ikke holde styr på MobilePay-beløb via BOX mv., dog noterer på bagsiden i afkrydsningsfeltet at disse er solgt, gerne med et “M” eller “X”.

Hvis der betales kontant:
  • Giv barnet en pose til kontanter
  • Notér på bagsiden af bundtet, hvor mange lodder der er solgt med kontant, gerne med et “K”
  • Afregning, i kan enten tælle pengene hjemme og overføre via MobilePay (brug QR-koden) det er vigtigt at der i kommentar feltet skrives at dette er for kontantsalg (Tekst: “Kontantsalg, xx lodder”), eller aflevere kontanterne til os.

Bagsiden af bundtet bruges som afregning og skal afleveres til os, så vi kan kontrollere tallene.

Husk
  • Returnér usolgte lodder
  • Aflever bagsiden af alle solgte bundter
  • Aflevér kontanter fra salg

 

DETTE GØRES LØBENDE.

Den 9. juni er datoen, hvor vi afgør konkurrencen om at blive “årets supersælger”. Kun lodder, der er afregnet senest denne dato, tæller med i konkurrencen. Hvis man ønsker at kunne vælge en præmie inden sommerferien, skal alle lodder (solgte og usolgte) også være afregnet senest 9. juni 2026.

Ved afregning efter 9. juni indgår lodderne ikke i konkurrencen om “årets supersælger”. Man kan stadig sælge lodder og optjene point til præmier, men præmier kan først vælges, når der er afregnet efter sommerferien. Salg kan fortsætte frem til 18. oktober efter aftale. Alle lodder skal være afregnet senest 20. oktober.

Lodder, der ikke er returneret senest 20. oktober, registreres som ikke afleveret og medlemmet hæfter herfor.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Jimmi.

Vi ser frem til et vellykket landslotteri!