Indbydelse til Sommeraktivtit 2020

På grund af situationen med corona, har FDF Roskilde valgt at holde sommeraktiviteter i den uge hvor selve sommerlejren skulle være afholdt.

Mandag d. 20 og tirsdag d. 21 juli afholder vi dagsaktiviteter fra kl. 9 til 16 for puslinge, tumlinge og pilte på FDF Huset. Hvis man kun kan deltage den ene af de to dage, er der også mulighed for dette. Herudover kan man afkrydse i tilmeldingen hvis der er behov for aflevering før kl. 9 eller afhentning efter kl.16.

Onsdag d. 22. kl. 9 til fredag d. 24 kl.16. afholder kredsen cykeltur med overnatning i lokalområdet for væbnere, seniorvæbnere og senior. Om torsdagen er det planen at vi tager i en klatrepark, således at vi kan komme til tops.

Sommeraktiviteter er for alle medlemmer af FDF Roskilde. Har man en god ven/veninde er man velkommen til at invitere ham/hende med, hør nærmere hos en leder i kredsen omkring dette.

Tilmeldingsfristen er onsdag d. 15.07.2020
Prisen for puslinge, tumlinge og pilte pr. dag 50 kr. pr. person.
Prisen for væbnere, seniorvæbnere og seniorer er for alle tre dage 350 kr.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere er du velkommen til at kontakte: FDF Roskilde: Christian, Ida, Hans Ole, Ellen, Maiken eller Hanne