Sommerlejr 2019

Tid & sted

FDF Roskildes sommerlejr 2019 finder sted fra søndag den 14. juli kl.10.00 til fredag den 19 juli kl. 16.00. Temaet er ”Jorden rundt”.

Sommerlejren afholdes igen i år på lejren Strandlyst, der ligger ved Kalundborg.

Hvem kan deltage

Sommerlejren er for alle medlemmer af FDF Roskilde. Har man en god ven/veninde er man velkommen til at invitere ham/hende med, hør nærmere hos en leder i kredsen omkring dette.

Tilmelding & Pris

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 11.06.2019.

For at kunne få lejren til at lykkes har vi behov for nogle forældre til at køre ud og hjem. Ved tilmelding skal du derfor svare på din mulighed herfor.

Prisen for deltagelse er 850 kr. pr. person.

Prisen for deltagelse på sommerlejren for ikke medlemmer er 1130 kr.

Beløbet refunderes ikke ved senere framelding.

Hvis du har gavekort liggende kan disse også bruges til at betale deltagerprisen, mere info hos Christian.

Deltagerbrev

Du vil senere modtage et deltagerbrev med yderligere informationer – bl.a. med oplysning om, hvilke forældre der skal være behjælpelig med at køre os til/fra sommerlejren.

I deltagerbrevet vil du kunne læse detaljer om sommerlejren. Afrejsetidspunkt, hjemkomst, program, adresser, pakkeliste etc. vil være at finde i deltagerbrevet.

Temaet – ”Jorden rundt”

På sommerlejren vil vi rejse jorden rundt. Vi vil møde nye kulturer og prøve at være og leve som dem. Udfordringerne er forskellige i forhold til din alder.

Alle får mulighed for at sove i telt i løbet af ugen, hvis I har lyst. Bemærk at Væbnere og Seniorvæbnere overnatter i shelter under hele sommerlejren.

Væbnere og Seniorvæbnere får deres egne udfordringer og skal på deres egen udflugt i lokalområdet.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om, hvordan det er at være på sommerlejr, så spørg din leder. Du er også velkommen til at kontakte:

FDF Roskilde: Ellen, Ida, Maiken eller Christian