FESTIVAL-JUBILÆUM MED KAGE

Lørdag under festivalen fejrede FDF Roskilde 25-års jubilæum med forfriskninger til
årets medarbejdere i form af boblevand og lagkage.
Det hele startede tilbage i 1990, hvor FDF stillede med otte mand, der skulle sørge for at bistå med renholdelse på Roskilde Festival. I løbet af årene har FDF Roskildes opgave på Roskilde Festival haft vokseværk, hvor der på dette års festival beskæftiges 40 mand. FDF Roskildes primære arbejdsfunktion på festivalen er renholdelse af det lukkede område mellem Arena og Orange Scene, samt i området, der kaldes Backstage village.
FDF Roskilde modtager hvert år et beløb for arbejdsindsatsen, der benyttes til afholdelse af den årlige sommerlejr, indkøb af udstyr m.m. Årets sommerlejr går til Stevns Naturcenter, hvor FDFerne skal gå i fodsporet efter Indiana Jones.

Dagbladet Roskilde, 7. juli 2014

[mpc_grid_images images=”1160,1161,1162,1163,1164,1165,1166,1167,1168″ cols=”5″ gap=”15″ image_opacity=”100″ effect=”none” image_hover_opacity=”100″ overlay_enable_lightbox=”true” overlay_icon=”fa fa-search-plus” overlay_icon_color=”#f29760″ overlay_icon_size=”40″]